Historien om Vertellis: Fra håndlavede kort til verdenssucces!

I december 2015 var Bart og jeg på vej ud på vores livs eventyr. Vi var 100% klar til at tage ud i den store verden, væk fra de trygge rammer herhjemme, men.. Vi ville gerne være sikre på, at vores familier var okay med vores beslutning (har vi alle ikke et ønske og behov for at føle sig forstået og bakket op om af vores nærmeste?).

Dét ønske var drivkraften bag Vertellis. 

I dag fortæller jeg dig historien om, hvordan og hvorfor vi udviklede Vertellis. Derudover deler jeg 6 spørgsmål fra vores Vertellis Holiday-spil, som du og dine venner eller familie kan bruge til Jeres næste sammenkomst (er du kun interesseret i spørgsmålene, så scroll bare videre til slutning af denne blogpost! 😊)

En frisk start… 

I slutningen af 2015 var Bart og jeg kun få dage fra vores rejse, og fra at forlade Holland på ubestemt tid. Som du sikkert kan regne ud, er der utrolig meget planlægning involveret, når man beslutter sig for at sige farvel til sit hjem og rejse på fuld tid!

Selvom vi havde forberedt os virkelig grundigt, var der stadig én meget vigtig ting, der skulle gøres… Jeg skulle sige mit job op! Som mange sikkert kan relatere til, var meget af min identitet, bygget op omkring mit job. Jeg havde en god permanent stilling med mange goder og muligheder, og en rimelig god løn for en 24 årig. Der manglede bare noget.. Jobbet gjorde mig ikke glad.

På det tidspunkt havde Bart arbejdet i København i seks måneder. Han afleverede også sin opsigelse. Vi skulle sige farvel til vores lejlighed i Haarlem, hvor vi havde boet og haft vores hverdag i næsten fire år. Jeg skulle finde et nyt hjem til vores elskede kat 😥. Vi solgte alle vores møbler, og donerede næsten halvdelen af vores tøj.

Var det for impulsivt, naivt, forhastet?

Nej, slet ikke. Ikke for os! Det var dog ikke nemt at forklare de her beslutninger til vores familier og venner, som selvfølgelig kun ville (og stadig vil!) det bedste for os. De kæmpede lidt med at forstå, hvorfor vi havde lyst til at sige farvel til vores liv og trygge rammer herhjemme (også den økonomiske tryghed), til fordel for en lang, usikker rejse. De undrede sig, ligesom dine nærmeste nok ville: Hvordan skal det mon gå dem?

En kreativ, sidste jul

December samme år ville da blive vores sidste jul i Holland i lang tid. Bart og jeg ville gerne gøre noget ekstra ud af det, så julen blev ekstra hyggelig og mindeværdig - både for os og vores familier.

Vi gjorde alt, hvad vi kunne, for at gøre julen helt speciel. Vi lavede en intens chokolade dessert til alle, med hjemmelavet trøffelkugler, chokolade mousse, nødde shots og marengs. Udover at lave dessert ville vi gerne fortælle vores nærmeste om drømmene og idéerne omkring rejsen. Ud fra denne trang til at kommunikere og dele vores tanker, kom vi på den idé at lave et særligt kortspil som gave til familien. Vores mål med det var at sætte gang i samtaler blandt vores familier på en underholdende måde.

Efterhånden som vi gik i gang med at overveje gode spørgsmål, kunne vi pludselig ikke stoppe igen - de blev ved med at komme! I stedet for rent faktisk at ligge mig til at sove om aftenen, lå jeg med min notesblok, som jeg altid har på mit natbord, og skrev idéer til spørgsmål ned. 

Vi begyndte at videreudvikle. Vi skrev spørgsmålene ned på pænere og mere kreative papirkort, men vi var stadig lidt nervøse over det her. Ville vores små spørgsmålskort falde i god jord hos vores familier? Vi havde nemlig inddraget nogle lidt vanskelige spørgsmål, såsom:

“Hvad opnåede du ikke sidste år, som du ellers gerne ville?” eller “Hvad er du mest stolt af ved dine resultater og handlinger?”

Ville de være i stand til at besvare disse spørgsmål, og stadig have det sjovt?

Bart og jeg havde uendelige samtaler (og fældede også et par tårer) om de her bekymringer, men inden vi havde set os om, var dagen kommet; 25. december.

Første runde… 

Vi havde planlagt at holde jul med Barts familie, og under middagen præsenterede Bart vores nye spil. Han fortæller ivrigt hele familien, at vi har lavet det her kortspil, som vi skal spille i løbet af middagen.

“Idéen med spillet er, at vi alle svarer på spørgsmålene så ærligt og detaljeret som overhoved muligt”, sagde han (ups, der var vidst et par stykker ved bordet, der fik en klump i halsen… Vil det gå fint, eller falde fuldstændig til jorden?)

Nå, men der var ingen protester, så jeg tog hurtigt det første kort fra bunken. Jeg startede runden, og gav et godt eksempel på et åbent og ærligt svar.

Hvis jeg skal være helt ærlig, kan jeg ikke huske, hvad det første spørgsmål var, men jeg kan huske, at det satte gang i en strøm af dybe samtaler! Vi snakkede og lyttede virkelig til hinanden. Den, der svarede på spørgsmål, havde de andres fulde opmærksomhed. Til vores lettelse, tog alle hver især sin tur med kun en smule tøven, og delte deres aller dybeste tanker.

Barts forældre måtte indrømme, at dét at tale så åbent og lige ud af posen, var noget de aldrig havde lært. De var ikke vant til det. Jeg havde altid opfattet dem som velinformerede og ligetil, men det gik op for mig, at der var virkelig meget jeg ikke vidste om dem. Det samme gjaldt for resten af bordet.

Den aften, til vores alles overraskelse, fandt vi ud af, at ét specifikt familiemedlem havde haft et meget hårdere år, end vi var klar over. Det var dér, det gik op for os, at mennesker tit falder ind i en meningsløs rutine, når vi skal omgås hinanden. Det sædvanlige svar, når nogen spørger os “Hvordan går det?” er ‘godt’ eller ‘fint’. Hvis du er heldig, får du et ‘rigtig godt’ i ny og næ… Men vi spørger ofte af høflighed, og derefter ser bort fra svaret. Der bliver ikke delt noget synderligt ærligt.

Julen 2015 var anderledes. Jo stemningen blev lidt trist ind imellem, når folk åbnede op, men det var bestemt også udrensende for kroppen og sjælen. Vi delte tårer af glæde! Alle følte en vis lettelse ved endelig at kunne åbne op, og blive hørt og forstået.   

Som dagen og aftenen skred frem, blev stemningen også lettere og gladere. Alle krammede og grinede. Vi delte oprigtige og dybe følelser, som i begyndelsen var skræmmende for nogle, men stadig fantastisk.

Den aften kunne vi ikke falde i søvn. Vi følte os i live på en helt ny måde på grund af alle de intime øjeblikke, vi havde haft i løbet af dagen… eller var det efter en overdosis juleslik? Måske begge dele 😀

Anden runde… 

Dagen efter var vi sammen med min familie. Jeg var særlig spændt på, hvordan min mor ville reagere på vores spil. Hun har altid været meget ‘lukket’, så hun ville være den sværeste at få til at åbne op.

Vi introducerede spillet, og spillede igen. Ligesom dagene forinden udløste vores lille spil en masse ærlig diskussion. Og min mor? Hun taler stadig om, hvor speciel julen havde været med alle de dejlige samtaler og tanker, der blev delt. 

Vi havde nået vores mål! Ikke nok med, at alle var villige til at deltage i spillet, så fik Bart og jeg også muligheden for at fortælle om vores drømme til familien, og fik dem til at forstå og acceptere dem. Nu var vi klar til at tage afsted på vores rejse med ro i sindet.

Julen 2015 var bestemt helt særlig og mindeværdig for os alle sammen. Hvad startede som et ønske om at dele vores inderste tanker og idéer, endte med at give os så meget mere end det. Dét, der virkelig betød noget var, at vores nærmeste åbnede op og kom hinanden mere ved. Alle gav udtryk for, at de følte sig utrolig meget forbundet med hinanden!

Vertellis blev til!

De håndskrevne spørgsmålskort hører fortiden til. Oplevelserne vi havde i 2015 inspirerede os til at udvikle Vertellis (som betyder “Fortæl mig mere” på Hollandsk), og lave spørgsmålskortene om til et rigtigt spil: Vertellis Holiday-spillet.

Intet gør os gladere, end at høre om andre familier, der også får lige så stor glæde af vores spil, og får samme positive resultater, som vi gjorde. Det er en fantastisk måde at skabe en helt særlig og mindeværdig jul for alle.

Alle kan spille vores Holiday-spil når som helst, men det er særligt givende i slutningen af året, når familie og venner samles for at dele, reflektere og fejre året, der gik.

Med spørgsmålene fra vores Vertellis Holiday-spil opfordres der til inspirerende samtaler om relevante emner på en underholdende måde.

Hvordan får man de generte på banen?

Bart og jeg er meget snakkesalige, i modsætning til vores forældre. Vores erfaring siger, at der alligevel er et kæmpe behov for at åbne op hos dem, der ellers har mere lukkede personligheder. Når først de mere stille medlemmer af vores familier åbnede op for idéen om at svare på de her spørgsmål, og så hvordan det fungerede, var de vilde med det… Vores Vertellis spil hjalp dem med at finde deres ‘stemme’.

Jeg tror på, at det vil gøre det samme for dig og dine nærmeste. Det eneste jeg ville gøre anderledes (hvis jeg kunne) var, at introducere spillet på en anelse mere diskret måde, end Bart gjorde med hans familie! 😉

Juletiden er en perfekt mulighed for at snakke om, hvad man laver, hvad man har oplevet i løbet af året, og hvad planerne for næste år er. Det er tiden, hvor man lægger telefonerne mere fra sig, og dykker ned i nogle dybere samtaler. Personligt glæder jeg mig allerede til, at den lille sorte og sølv æske bliver lagt på bordet igen i år. Jeg kan ikke vente med at høre, hvad min familie og venner har at dele!

Nu er det din tur!

Hvis du gerne vil i gang med et par af spørgsmålene fra vores Holiday-spil, har vi samlet 6 af vores yndlings spørgsmål til dig HER. Tag dem med til din næste sammenkomst, og nyd de ærlige og åbne samtaler!

Vil du gerne knytte et dybere bånd til andre, og have endnu flere meningsfulde samtaler? Få den fulde udgave af Vertellis Holiday-spillet HER.

Jeg vil blot gøre opmærksom på, at sidste år blev spillet udsolgt længe før jul, så hvis du vil have dit eget, anbefaler jeg at bestille det snart 😉

Liz’s Bio:

Liz bor sammen med sin datter, Yuna, i den smukke Hollandske by Haarlem. Som en af skaberne af Vertellis, startede Liz sin Vertellis rejse med at lave håndskrevne spørgsmål på nogle kort. I dag elsker hun stadig at finde på nye produkter. For Liz betyder dette at stå op og gå i seng med hovedet fuld af nye idéer, og fordybe sig i den kreative udviklingsprocess.

I forlængelse af produktudvikling er Liz også manager for et finans team, bestående af kvinder, som sørger for et stabilt fundament til det voksende firma.

Liz får sin energi ved at bruge tid sammen med Yuna, og se verden gennem sin datters øjne. Hun prioriterer tid alene og offline, og lange lange samtaler med sine venner, der omhandler alle aspekter af livet.