Styrk dine venskaber med disse 4 tips
Home > all > Styrk dine venskaber med disse 4 tips
Lignende artikler
Sådan øger du koncentrationen når du arbejder hjemmefraStyrk dine venskaber med disse 4 tipsThe Story of Us
Kategorier
ArbejdslivsbalanceFamilie & VennerJulegaverKærlighed & RelationerPersonlig Udvikling
Anique Bleumink - 04/06/2019

4 tips til at styrke dine venskaber

I løbet af vores liv møder vi mange forskellige mennesker. Sammen oplever vi vidunderlige ting, vi har det sjovt i hinandens selskab, og skaber minder som vi tager med os resten af livet (for gode samtalestartere; tjek Vertellis Holidayudgave). Nogle er involveret i vores liv over lang tid, andre forsvinder igen efter et kort besøg. Jeg kan godt lide tanken om at have livs-"ledsagere". Personer, der er en del af vores personlige rejse, og som vi deler livets op - og nedture med.

Som du sikkert kender fra dig selv optager job, familie og dagligdagens gøremål meget af vores tid. Større ting som at flytte by, stifte familie osv. betyder også, at der er  mindre tid til at dyrke vores venskaber og vores social liv. Derfor er det vigtigt at gøre den tid, vi har sammen, værdifuld.

Hvorfor er venskab vigtigt?

I dag havner mange desværre i "stressfælden", hvor vores kalendere fyldes op med forskellige ting, vi skal gøre eller nå at indhente. Læs dette blogindlæg for mere om, hvordan du undgår at falde i stressfælden!

Derfor har vi brug for vores venner. De kan hjælpe med at mindske stressen. Gode ​​venner er som vores "selvvalgt familie". Med vores venner kan vi flygte fra hverdagens stress og jag og slappe af. Vi bestemmer selv, hvem vi vil bruge vores tid, glæder og sorg med. Det er utroligt værdifuldt at have folk, der støtter op om os, der forstår os og som ikke dømmer os eller vores handlinger. Nogle, der accepterer os som vi er. Disse venner er fantastiske, og vi bør være taknemmelige for, at de er i vores liv.

Tip 1: Vis interesse for hinandens liv - og vær en del af det

Som jeg nævnte tidligere, kan forskellige livshændelser forandre dit liv. For eksempel besluttede jeg, modsat de fleste af mine venner, at vente med at studere efter gymnasiet. På trods af disse forskellige beslutninger, forsøger vi stadigvæk at være involveret i hinandens liv. Vi har besøgt hinanden i forskellige lande, udvist støtte gennem beskeder og lange telefonsamtaler. Det er yderst vigtigt at vise interesse uanset, om vi i øjeblikket lever meget forskellige liv.

Noget som er mindst lige så vigtigt er altid at respektere, at vi lever forskellige liv. Dine venner har måske valgt en anden levevej, end hvad du ville have gjort, hvis det var dig. Venskabet kan dog stadig være det samme. Som en bonus kommer du også til at ledsage din ven på han/hendes nye eventyr. Takket være din vens beslutning vil du også lære mange nye ting og få nye perspektiver på livet, da du er den del af hans/hendes rejse. Sikke en god gave!

 

Tip 2: Indfør årlige traditioner

Er der en eller flere ting, som du ser frem til i løbet af året, fordi du ved, at du skal opleve det sammen med dine venner? Måske er det en sommerhustur, festival, fodboldkamp eller en årlig middag?

Jeg anbefaler stærkt at indføre lignende årlige traditioner. For det første hjælper det med at holde kontakten ved lige! For det andet kan du forsikre dig selv om, at I altid har noget særligt, der bringer jer sammen. En af mine venner har en årlig middag med sine venner. Hvert år har jeg selv en grillaften med mine veninder, hvor vi alle samles og hygger os sammen.

Et vigtigt element til vores grillaftener har været Vertellis Holidayudgaven. Vi elsker at spille dette spil efter maden, i en afslappet atmosfære med stearinlys og lidt godt til ganen. Takket være spillet har du mulighed for at få indsigt i det år, der er gået, men også tage del i hinandens drømme og planer for det kommende år. Efter disse vidunderlige, inspirerende og følelsesmæssige samtaler føler jeg mig endnu tættere på mine venner. Samtidig har jeg lært mange nye ting om dem og er selv blevet motiveret for at realisere mine drømme.

 

Tip 3: Vis opmærksomhed

"The only way to have a friend is to be one" - Ralph Waldo Emerson

Spørg dig selv om, hvad du værdsætter mest ved et venskab. Er det at blive husket af en anden, at nogen lytter til dig når du skal tale eller er det følelsen af ​​ægte anerkendelse? Stil dig selv spørgsmålet: Er jeg en ven, jeg gerne selv vil have?

Når du reflekterer over dette, bliver det lettere at forstå, hvad du vil have ud af et venskab, og hvordan du selv vil være som ven. Et godt venskab skal være afbalanceret, du modtager lige så meget, som du selv giver og omvendt.

Efter min mening er én af de absolut vigtigste ting at vise påskønnelse for hinanden. Forsøg ikke at blive for distraheret, når du hænger ud med dine venner, Læg din telefon til side, lyt, del sjove minder og oplevelser og nyd hinandens selskab, når I er sammen. Dette vil helt sikkert skabe dybde i jeres forhold og styrke jeres venskab endnu mere.

Enkle tricks til at vise påskønnelse er f.eks. at ønske held og lykke til en eksamen. Spørg hvordan det gik på arbejdet eller tilbyd din hjælp i stressende perioder!

Disse små ting kræver ikke meget tid, men sender dog et vigtigt signal: Jeg tænker på dig!

Tip 4: Skab "kan du huske dengang ..." minder sammen som I aldrig vil glemme

Et venskab er blandt andet baseret på fælles minder. Men det er vigtigt ikke at leve i en fælles fortid og kun tale om de "gode tider". Glem aldrig også at skabe nye minder sammen, nu og her.

Disse "kan du huske dengang ..." øjeblikke opstår normalt, når vi mindst venter det. Jeg kommer aldrig til at glemme, da jeg tog til koncert med min bedste ven. På koncertdagen mødte vi bandet, på vores cafébesøg! Hvad er chancen lige? Dette er en af vores absolut bedste "Kan du huske dengang..." øjeblikke.

MEN disse øjeblikke kan kun opstå ‘in real life’. Så planlæg den næste venne get together, mød gamle og nye venner og skab endnu flere; "husker du dengang..." øjeblikke.

Hvis du har en håndfuld gode venner, kan du være meget taknemmelig! Pas på dem og den tid I har sammen. Jeg håber, at disse 4 tips, som jeg har delt med dig, inspirerer dig til hvordan du kan styrke dine venskaber endnu mere.

Hvorfor ikke ringe til din bedste ven lige nu og her og fortæl vedkommende hvor  taknemmelig du er, for at have ham/hende i dit liv?
P.S. så kan du også benytte lejligheden til at planlægge, hvornår I skal se hinanden næste gang ;)

 

Kærlig hilsen,

Vanessa

Vertellis Holidayudgaven - 46 meningsfulde spørgsmål der skaber dybe samtaler
Vertellis Holidayudgaven - 46 meningsfulde spørgsmål der skaber dybe samtaler
197,00

Opnå samvær og tid offline henover jul og nytår takket være dette spørgsmålsspil!

Med Vertellis Holidayudgaven bliver oprigtig fællesskab, forståelse og opmærksomhed prioriteret højt denne jul og nytår!

Sammen reflekterer I over det foregående år, og deler jeres drømme og planer for næste år. Lær dine venner, familie og kollegaer bedre at kende.

  • Det bedste spil til jul og nytår
  • Det er allerede spillet af mere end to millioner mennesker verden over
  • Udsolgt længe før jul 5 år i træk
        Se produkt

        Customer Reviews

        Based on 118 reviews
        83%
        (98)
        8%
        (10)
        5%
        (6)
        1%
        (1)
        3%
        (3)
        J
        Janni Sørup Naursgaard
        Åbnede op for gode snakke nytårsaften

        Vi prøvede spillet (hollyday versionen) første gang nytårsaften, sammen med nogle gode venner. Der blev sat ord på nogle ting vi ikke nok ellers ville have talt om - hverken med kæresten eller vennerne - så det fik på en god måde sat året lidt i perspektiv for os alle.

        D
        Dorthe Cramer
        Vertellis Holidayudgaven 👌

        Super hyggelig aften med mine store unger. Nærværende, eftertænksomme og rørende tilkendegivelser. Fedt med noget anderledes og meningsfyldt samvær ❤️

        L
        Lene Rasmussen
        Nærværende spil

        Jeg forærede min mand spillet i gave. Han fik spillet under en middag på en restaurant og under middagen tog vi spillet i brug og havde med de spændende spørgsmål en god aften, hvor samtalen var i højsædet. Det giver også anledning til at tænke tilbage og rent faktisk få styrket sin taknemmelighed når man bliver opmærksom på alt det der er sket.